top of page

Til skoler 

 

Få en sprællevende løgnhals på besøg på din skole 

Kom og få et 45min. besøg af Jonas Præst Nielsen til en fællessamling. Sammen med børn (indskoling, mellemtrin) udøver han improviseret fortælling og tager ordentlig dyk ned i fantasiens muligheder. Hvad er det egentlig, der gør den gode historie god? Jonas Præst Nielsen sætter gang i de små hjerner. Intet publikum er for stort. 


 

Workshops og Huskunstnerordningen 

Få en uges cinematisk lydbog workshop på din skole med Jonas Præst Nielsen. Et spændende tværfagligt forløb hvor elever lærer at bruge lydeffekter til oplæsning. Eleverne skal dels fremstille egne lyde, et lydkartotek vil også være tilgængeligt. Forløbet skræddersys til din klasses behov og afhænger af omfanget af elev-kendskab til programmer som Wevideo, Soundation, Garageband etc. Med huskunstnerordningen, er omkostningerne minimale. Cinematiske Lydbøger sørger for ansøgningen, alt I skal gøre som skole er at tage kontakt her.   

 

Workshop fra 3-4 klasse

Medmindre et lydprogram er introduceret for eleverne, vil et forløb for 3-4 klassetrin omhandle at lære det lydprogram skolen har til rådighed at kende i en konkret sammenhæng. Eleverne bliver godt klædt på til fremtidige, spændende forløb med podcast, film, og lydproduktions-arbejde. I samråd med klassens dansklærer vælges en passende bog til niveauet. (F.eks. Gummi Tarzan) Fokus er på at udvikle tekniske kompetencer, at forene lydkomponenter i et samlet udtryk, at optage egne lyde, samt at udvikle oplæsningskompetence. Til sidstnævnte kan tilføjes, at det har en betydelig positiv effekt på elevernes udvikling, da de ved indspilning hører sig selv læse op, de bliver bevidste om hvordan de lyder og kan målrette indsatser fremadrettet.              

 

Workshop fra 5-9 klasse

En workshop fra 5-9 klassetrin handler i højere grad om at skabe vellykkede lydkompositioner med oplæsningen. Jo bedre det tekniske kendskab til et lydprogram er, jo mere  fokus vil der være på kunstnerisk præg og udtryk. I 7-9 klasse er der mulighed for at arbejde med elevernes egne historier. Hvis dette er vejen frem for jeres klasse/årgang bør i dog tage kontakt i god tid forinden, da det for eleverne er bedst hvis de bruger en cinematisk lydbogsskabelon i skriveprocessen. For 7-9 klasse vil der desuden være fokus på at finde lyde på nettet, hvor der -hvis man ved hvor man skal lede- er et væld af gratis lyde. 

 

Overordnet mål

I et workshop forløb er det primære mål at opdage og fordybe sig i de spændende arbejdsprocesser, der er i forløbet frem for et perfekt slutprodukt. Der er lagt stor vægt på kompetenceudvikling, teknisk såvel som kreativt. Der kommer altid nogle gode slutprodukter ud af et workshop forløb, men det er vigtigt at slå fast for lærere og elever at det ikke i sig selv er målet, da det kan være svært for nogle at nå på en uge.      

 Fælles Mål

 Fælles Mål inden for danskfaget er eleverne i berøring med stort set samtlige områder. Det er desuden erfaret at forløbet er en fantastisk måde at skabe et grundlag for fremtidig digital fremstillingsarbejde. Det er det fordi man dykker ned i lyden alene og lærer at forstå lydsidens balance i samspil med fortælling uden “forstyrrende” visuelle elementer. Den tilegnede viden og kompetence kan man sidenhen overføre til film og andre digitale, kreative områder.           

Vores services

  • Indlæser dage ...

    150 danske kroner
bottom of page